Eksklusiv IntelligeCharge.AI Huawei lancering
Så er det nu det sker, lige her og nu, at Co2Pro laver en eksklusiv IntelligeCharge.AI Huawei lancering. Få danskudviklet AI energioptimeret styring på dit Huawei Solcelleanlæg med hybridinverter og batterianlæg. Spar gennemsnitligt op til 30% på din nuværende elregning, alene ved energioptimering på din nuværende egenproduktion af solstrøm.
Dansk samarbejde med teknologigiganten Huawei
Midtjysk distributør baner vejen for en revolutionerende softwaretjeneste, der udnytter AI til at maksimere effektiviteten af solcelleanlæg. Samtidig skaber de en dynamisk alliance mellem det danske AI Power og Huawei Digital Power, hvilket lover en spændende fremtid for grøn teknologi.
Ikast, 18. juli – Co2Pro ApS, en førende distributør inden for solcelleteknologi og energilagring, er stolte af at kunne meddele et samarbejde mellem den danske startup AI Power og teknologigiganten Huawei Digital Power. Dette samarbejde introducerer den revolutionerende AI-tjeneste, IntelliCharge.AI, der kan optimere solcelleanlæg med batterisystemer og dermed skabe store besparelser på elregningen – op til 45%, når IntelliCharge.AI aktiveres.
Takket være Co2Pro's mangeårige tætte samarbejde og partnerskab som distributør med Huawei Digital Power, har virksomheden faciliteret en kontakt mellem AI Power og Huawei's udviklingsafdelinger. Dette har gjort det muligt for IntelliCharge.AI at understøtte nye og eksisterende Huawei solcelleinvertere og batterisystemer for første gang.
Jan Østergård, Co2Pro's salgschef, udtaler: "Det er sjældent, at man ser en mindre dansk startup samarbejde direkte med en af verdens største teknologikoncerner. Vi har valgt at bruge alle vores relationer og forbindelser ind i Huawei for at hjælpe AI Power videre i deres produktudvikling og nu understøtte et af verdens største brands inden for solenergi."
Co2Pro har sikret sig eksklusiv eneret til salg og distribution af IntelliCharge.AI til Huawei de næste to år i Danmark. Tjenesten går i officiel beta den 18. juli 2024, hvor alle interesserede med kvalificerede og understøttede enheder gratis kan tilmelde sig programmet på co2pro.dk/beta Beta-programmet forventes at forløbe over 6-8 uger, hvorefter den endelige tjeneste lanceres på markedet ultimo september måned.
Direktør Claus Blicher, AI Power's CEO udtaler: "Samarbejdet med Huawei handler ikke kun om at spare kunder for endnu mere på deres elregning; vi ser det som afgørende for at sikre vores ansvar i en grøn og bæredygtig fremtid for kommende generationer. Forandring kræver mod, og vi er taknemmelige for Co2Pro's støtte, da vi sammen har lykkedes med at få Huawei, som verdens største producent af solcelleinvertere, til at støtte op om vores løsning."
IntelliCharge.AI har potentiale til at skabe hurtig og stor indflydelse på mange danskeres økonomi og bidrage positivt til den grønne udvikling ved at solcelleejere forbruger den grønne strøm fra solenergien mere optimalt.
Når IntelliCharge.AI Huawei frigives til salg senere på året, bliver det tilgængeligt for alle private og erhvervskunder på ai.co2pro.dk og for alle B2B kunder (forhandlere og distributører) på shop.co2pro.dk.
Grønt gennembrud med nyt solcelleanlæg på Stavnsholtskolen
Ikast, den 2. Juli 2024 – I sidste uge blev et historisk kapitel skrevet i den grønne omstilling, da Furesø Kommune indviede et banebrydende solcelleanlæg på Stavnsholtskolen i Farum. Med sine imponerende 1.968 kvadratmeter solpaneler markerer anlægget det første skridt mod en CO2-neutral fremtid og viser vejen for andre kommuner i Danmark.
Solcelledistributør introducerer batterier til stabilisering af elnettet
Huawei’s skalerbare BESS anlæg er nu tilgængelig i Danmark. Co2Pro er den første lagerførende distributør i Danmark, der selv har tilsluttet det nye skalerbare BESS anlæg til elnettet.
20. Februar 2024, Ikast - Co2Pro, en førende distributør inden for vedvarende solteknologi, har med stolthed annonceret, at de som den første distributør i Danmark har fået adgang til Huawei's skalerbare BESS anlæg (Battery Energy Storage System). Dette skridt markerer en betydelig milepæl i udbredelsen af avancerede energilagringsløsninger i Danmark, som er nødvendige i den grønne omstilling.
Energiforsyningen står overfor betydelige udfordringer i forhold til at sikre stabile strømleverancer, specielt når en væsentlig del af Danmarks elektricitet fremover forventes at komme fra vindmøller og solpaneler. Batterilagring repræsenterer en del af løsningen på dette problem, da de med hurtig reaktion kan lade og aflade. De kan kort og godt sikre stabiliteten i elnettet fra døgn til døgn og fra sekund til sekund.
Det nye Huawei C&I LUNA2000A batteri repræsenterer en attraktiv løsning til kommercielle og industrielle energilagringsbehov. Med sin skalerbarhed fra 100kW op til 2MW spænder anvendelsesområderne for dette produkt bredt. Batteriet har en række imponerende funktioner, er designet til at være pålideligt og effektivt, under vidt forskellige forhold og behov, herunder IP66-certificering til udendørsplaceringen.
Sikkerheden hos Co2Pro er kompromisløs. Det er derfor at det er en topprioritet, idet batteriet har et avanceret niveau 4 beskyttelse/sikkerhedsarkitektur. Dette indkluderer AI-baseret fejldetektering med tilknyttet alarmering, automatisk isolering, indbygget brandslukning og realtid fejldetektering.
Batteriet er også udstyret med avanceret batterioptimering på celleniveau, hvilket sikrer optimal ydelse gennem hele batteriets levetid. Denne funktion er afgørende for at forlænge levetiden og opretholde pålideligheden. En nøglefunktion er batteriets evne til at levere nødstrøm, hvilket sikrer kontinuerlig drift og forretningskontinuitet under strømafbrydelser.
Co2Pro tilbyder også en turnkey løsning, der gør det muligt at tilbyde ydelser til interessenter i elnettet, samt AI-optimeret anlægsstyring for den bedste forretningsmæssige ydeevne. Dette åbner op for en bred vifte af muligheder for at udnytte batteriets fulde potentiale, der kan bidrage til et mere stabilt energimarked med frekvensregulering – udover generering af indtægter.